Raceportræt: Whippet

01-04-08: 15:50 | af: Anette Hvidkjær

Foto: Lise­Lotte Knudsen

Anskaffer man sig en whippet, får man faktisk to hunde for pengene: En blid, hengiven kælepotte til sofabrug - og en sprinter af Guds nåde, så snart man kommer uden for døren. Den lille, fintbyggede hund kan faktisk opnå en fart på over 40 km i timen, og racen hører til blandt de hurtigste i verden.

Mynderacen whippet lider under misforståede fordomme om, at det er en sart, nervøs, dum og besværlig race. Intet kan være mere forkert, for en korrekt behandlet whippet er lige så robust, glad, intelligent og nem at have med at gøre som så mange andre hunderacer.

Alle myndeejere kan bekræfte, at mynden er utrolig intelligent, men den har lidt af kattens uafhængige psyke og er meget selvstændigt tænkende. I gamle dage skulle hunde af denne race være i stand til at præstere lynhurtig jagt over mange kilometer, så det var nødvendigt, at de kunne tænke selv og tage kloge beslutninger, når ejeren var så langt borte!

Lige så længe mennesket har holdt hunde, kan man finde beviser på, at mynder var højt skattede. Blandt andre skulle den ægyptiske dronning Kleopatra have holdt mynder af den korthårede slags, som måske er stamfædre til de whippets, vi kender i dag. Mynder blev udviklet til at løbe byttet op, dræbe hurtigt og om muligt bringe byttet tilbage til ejeren. På den måde bidrog de til familiens overlevelse, og man avlede kun på de allerdygtigste. Sådan forholdt det sig i tusinder af år, hvor de forskellige lande havde forskellige behov og udviklede mange varianter af mynden, både af udseende, størrelse, pelstype og ydeevne. I dag findes der flere end 17 forskellige myndearter.

Racens oprindelse
Ordet 'whippet' er ifølge Oxford English Dictionary en betegnelse fra omkring 1550 for en 'livlig, ung dame'. Senere brugte man ordet om en adræt, lille eller tynd person, og i 1610 blev ordet for første gang anvendt om 'en lille hunderace'.

I det 18. og 19. århundredes England var det almindeligt, at de rige holdt greyhounds, som de bl.a. brugte til væddeløb, mens den mere fattige del af befolkningen anskaffede sig de mindre whippets. Whippets kunne nemlig bruges til kaninjagt og samtidig give en ekstra indtægt ved væddemål. Man lavede en midlertidig indhegning, slap en kanin og en whippet løs derinde, og så gik væddemålet ellers på, hvor lang tid der gik, før kaninen blev dræbt! Snart efter opfandt man 'rag-racing', hvor whippets skulle spæne hen til ejeren, som viftede med en klud ('rag' på engelsk).

Op gennem det 19. århundrede blev whippets yderst populære i det nordlige England på grund af den nye entusiasme for rag-racing. Ejeren kunne vinde flere penge på en weekend, end han tjente på en hel måneds arbejde. Dette førte til de hundevæddeløb, som vi kender i dag. Engelske opdrættere fremavlede den type whippet, vi ser i dag, som en elegant, glathåret hund, hvis ideelle størrelse er ca. 45-47 cm for tæver og ca. 51 cm. for hanner. Whippets er den mest populære af alle mynder og den, der er flest af her i Danmark.

Pasning og pleje
Trods sit sarte udseende er whippetracen usædvanligt sund og fri for racebundne sygdomme. Whippets har ligesom de andre mynderacer intet fedtlag og bør have dækken eller regnfrakke på, så snart vejret er koldt og vådt. Specielt, hvis de skal gå i snor og ikke kan løbe hurtigt for at få varmen.

En whippet har stærke knogler og en muskuløs bygning, der gør, at den på få sekunder kommer op i høj fart - måske op til 60 kilometer i timen! Den løber derudad, og den elsker det, men da den er en sprintertype, bliver den hurtigt træt og bruger gerne resten af dagen på at være 'sofapynt' midt i en solstråle.

På grund af dens korte og fine pels fælder den sjældent og slæber næsten ikke noget snavs med ind i huset efter gåturen. Af samme grund lugter den aldrig af 'våd hund', og pelsen kræver kun en let børstning og af og til en omgang med et fugtigt vaskeskind.

En whippet skal have lejlighed til at løbe frit og hurtigt et par gange om dagen i bare fem minutter ad gangen. Bortset fra det er de tilfredse med en daglig gåtur på en halv til en hel time. Samtidig er de lette til bens, så de slider ikke haven op med al deres løben og lader dine fine blomsterbede være i fred.

-Vi med Hund #10/06-